fbpx

Er du bekymret over om de nyeste ændringer i Facebook’s newsfeed vil påvirke rækkevidden på dine Facebookvideoer?

For at få video marketing til at fungere, skal du bruge forskellige typer af videoindhold for at opnå dine mål. Derefter skal du skræddersy hver af dine videoer for at tale sproget der tolkes på hver social platform.

Facebook Zero, som er den seneste opdatering på platformen, har bragt nye ændringer, der i bund og grund handler om, hvordan vi får de bedste interaktioner blandt mennesker.  Brugerne vil dermed som skrevet om i indlægget her se mere indhold, der er fra venner og mindre indhold fra virksomheder.

Så stiller du måske dig selv det spørgsmål, om det så nu overhovedet er værd at investere tid på?

Men bare rolig, det er slet ikke sådan, det hænger sammen – det betyder jo egentlig “bare”, at du er nødt til at oppe dit game i forhold til værdien af indholdet, fordi konkurrencen mellem virksomhederne bliver langt hårdere end hidtil.

Vi vil give dig følgende 3 råd til hvad du konkret kan gøre:

#1 Vælg videoer der engagere din Facebook målgruppe

Hvis du bruger live videoer, så viser det sig, at disse videoer bliver set 3 gange længere og kommeneret 10 gange mere end andre videotyper. Med den nye algoritme kan disse tal være med til at øge din organiske rækkevidde.

Indholdet i live videoer kan være, streaming af arrangementer, produktpræsentationer eller afholdelse af konkurrencer samt udtrækning af vindere.

Hvis du laver “uddannelsesvideoer”, med fokus på en udfordring, som din målgruppe har, skaber det en dialog mellem dig og din målgruppe. Live video vil betyde at publikummet ser dig som en slags autoritet. Dette skaber tillid til din virksomhed

Du kan bruge livevideoerne til at invitere din målgruppe bag kulisserne og få dem til at føle sig, som en del af jeres team. Når du sætter dit team og deres opgaver foran kameraet eller deler værdier, så humanisere du dit brand, som din målgruppe konkret kan forholde sig til. Du kan vise hvordan produkter bliver lavet eller vise udpakning af nye varer eksempelvis.

“How-to” videoer er også en af de mest efterspurgte videoformer, hvor du viser din målgruppe, hvordan de løser specifikke problemstillinger. I og med mange af dem i målgruppen har forskellige udfordringer, vil der i kommentarfeltet blive skabt en interaktion i form at yderligere spørgsmål og endda diskussioner.

#2 Design din video således der bliver skabt engagement

Sørg for dine videoer er korte og præcise. Det er vigtigt at fortælle en god historie og hvis du kan holde din video på under 2 minutter, er det godt. Vi mennesker mister nemlig interessen hurtigt. Især på sociale medier, fordi vi har “travlt” med at scrolle videre i vores nyhedsfeed.

Kort og simpel video med klart budskab vil gøre, at din målgruppe vil se videoen fra start til slut. Sørg desuden for at starte din video med et “bang”! Altså med god energi og gå på mod.

Brug ENDELIG undertekster på dine videoer! Mange mennesker har nemlig vænnet sig til at se videoer uden lyd takket være “mute autoplay”.
Det gør at din målgruppe, kan se videoen præcis, hvor de befinder sig. Hvem har ikke prøvet, at trykke på en video med lyd i et stille venteværelse – ups ;-))

I underteksterne kan du også bruge nøgleord for at understege dit budskab.

Fokuser på historie og budskab. Redigering og effekter må ikke komme i vejen for dette.

#3 Invester i din Facebook synlighed

Når Facebook Zero siger noget, så er det, at de gerne vil have, at virksomhederne skal betale for deres synlighed på Facebook. Hvis du ikke allerede har betalt for eksponering via Facebook annoncer, så tilbyder annoncesystemet funktioner, der er værd at bruge tid og penge på.

Her bliver der defineret en række målretnings karakteristika, for at nå den ønskede målgruppe mere præcist.

Du vil modtage værdifulde data på de videoer, som du poster. F.eks. hvor mange 3 sekunders visninger og 10 sekunders visninger hver video har, hvor meget det koster dig og antal visninger.

Du kan finde ud af, at unge fortrækker kortere og hurtigere videoer end det ældre segment, der foretrækker længere videoer.

Det er alt sammen rå data, der findes i Facebooks Business Manager og Annonceadministrator. Disse belyser brugen af de penge, du lægger i synligheden i dit newsfeed.
Alle de data du får, kan hjælpe dig med at justere og optimere dine videoer.

 

Facebook algoritmen har ændret sig, men de væsentlige elementer der adskiller videoer der involverer har ikke. Brug de ovenstående råd til at oprette videoer, der får dine seere til at snakke med og om dig.

Facebook Zero handler om engagement og meningsfulde interaktioner. Det betyder at du har brug for engagement i højeste kvalitet.

Hvad tænker du? Vil du bruge video i din Facebook markedsføring?

 

Hvis du skal gøre dine videoer flotte, så har vi skrevet om Adobe Spark. Spark kan du bruge til at sende et budskab ud, samtidig med at det fanger øjet.

Tags:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *